Derfor skal du vælge en elevationsseng

Er det ikke dejligt at kunne skifte højde i sengen, hvis du gerne vil læse eller måske spise? Og er det ikke rart, at din seng kan indstilles lige præcis, som du har lyst til at ligge? Med benene oppe og tilpas oprejst, så du kan sidde helt perfekt og se din yndlingsserie i TV. Der er rigtig mange fordele ved at vælge en elevationsseng frem for en almindelig, flad seng.

Rigtig mange mennesker betragter deres seng som et tempel. Det er noget af det mest hellige for dem, og det er ganske forståeligt. Vi bruger omtrent en tredjedel af vores liv i vores seng, så hvorfor ikke gøre det så komfortabelt og rart som muligt? Med en rigtig god elevationsseng kan du få det, som du vil have det, og det er derfor, at du bør overveje en elevationsseng, hvis du ikke allerede har en.

Sådan vælger du den rigtige elevationsseng

Det er en jungle derude. Det kan være svært at finde den helt rigtige elevationsseng, som passer til dig og din krop. Her har vi skåret alle fagtermerne væk og serverer nogle gode og brugbare råd i denne omfattende guide i øjenhøjde, så du kan vælge den perfekte model til dig.

Størrelsen

Først og fremmest skal du se på størrelsen af sengen. Er den til én eller to personer. Er det bare til dig, kan du overveje, om du skal have 120 eller 140 cm i bredden. Jo mere plads, jo bedre. Er I derimod to, der skal sove i den, kan det være nødvendigt med 180 centimeters bredde. Længden er typisk på 200 cm, men er den ene af jer højere, skal den også være derefter. I sover forskelligt og kan lide forskellige indstillinger. Derfor vil det være fordelagtigt at se efter en elevationsseng, som er todelt. På denne måde kan I tilpasse hver jeres side af sengen.

Komfort

Dernæst skal du/I se på komfort – altså hvor godt vil du ligge. Du vil naturligvis gerne ligge så godt som muligt, og derfor afhænger det af fjedretypen, hvis det er en springmadras. Kvalitet og komfort hænger ofte sammen med prisen, hvorfor du ofte skal betale lidt mere for at få en rigtig god seng. De rigtig gode elevationssenge har de såkaldte multipocket fjedre, som er lidt dyrere end de almindelige. Men typisk får du, hvad du betaler for. Så overvej grundigt, hvor godt du vil ligge.

Topmadras

For at forbedre komforten kan du meget passende vælge en topmadras til. Det er nemlig en udbredt misforståelse, at du skal ligge hårdt for at ligge godt. Du skal ligge, så du har optimal støtte – og det kan du få med en sublim topmadras, som vil komplimentere din springmadras. Der er også stor forskel på kvaliteten af topmadrasser, men vil du have en fortræffelig model, så bør du vælge en i latex, som er rigtig lækker og åndbar. Den er velegnet, hvis du har problemer med at have det for varmt, når du sover.

Den gode motor

Når du endelig er i gang med at købe en elevationsseng, så sørg for at købe en med en ordentlig motor. Spørg der, hvor du køber den, eller test den af selv. Motoren må ikke larme eller knirke – den skal gerne være så lydløs som muligt. Derfor bør du altid spørge ind til, hvilken motor der sidder i, og hvor god den er. Det er trods alt fundamentet i en elevationsseng, så den skal naturligvis bare virke upåklageligt.

Prisen og kvaliteten hænger unægteligt sammen

Som vi nævnte tidligere, så er det her et felt, hvor prisen er proportional med kvaliteten. Invester i en rigtig god og stabil elevationsseng, hvor du ikke går på kompromis med kvaliteten. Det er trods alt dit eget helbred, det handler om, så det er vigtigt at ligge godt, hvis du vil have den bedst mulige nattesøvn.